Om Midtkraft
”Er det et energiselskab?”, har flere spurgt mig. Ja – det er et energiselskab. Det handler om fornyet energi til din afsætning – et boost, der skal give din salgsstyrke og salgsindsats et nyt afsæt.
Navnet kommer fra en sammensætning af to ting, som jeg personligt tror på og har rigtig gode erfaringer med:
Midt: Man skal være midt i problemstillingen. Man skal tale med folkene og kunderne. Forbedret afsætning er ikke en strategisk skrivebordsdisciplin. Det er mark-arbejde med fingrene i suppen.
Kraft: Man skal gøre tingene med kraft bag. Den personlige gennemslagskraft er værktøj nummer ét i salgsarbejdet. Alverdens strategier kan ikke erstatte en kraftfuld salgsstyrke med pondus og gå-på-mod. Til gengæld kan en salgsstyrke med præcis de egenskaber lappe hullerne, hvor strategien ikke slår til.
Jeg har arbejdet med den filosofi i min mandskabsledelse i 20 år. I januar 2015 blev fik jeg lyst til at være selvstændig og bruge mine erfaringer i arbejdet som konsulent.
Venligst
Jarl Gorridsen
Læs mit CV på linkedIn.